Uddannelseskonsulent og supervisor med speciale indenfor socialområdet, metodeudvikling og familiebehandling
Mit navn er Rikke Cecilie Bjerrum Refsgård. Jeg er uddannet cand.soc. i uddannelsesvidenskab, familieterapeut og socialrådgiver. Jeg arbejder med at kvalificere medarbejdere og ledere i at foretage bevidste faglige handlinger - Deraf kommer mit firmanavn Consia, inspireret af det latinske navn for bevidsthed - Conscientian
Hvorfor vælge Consia
Ønsker I, at der sker forandring i måden I arbejder på - ikke blot i tanke og ord, men også i reel handling. Så ved jeg, hvordan dette bliver muligt og kan hjælpe jer i mål”
HVAD FÅR DU
Du får det niveau af ledelsessparring, projektledelse, uddannelsesløft eller supervision som vi i fællesskab vurderer, der skal til, for at opnå den forandring I ønsker. I kender til lige præcis jeres organisation og arbejdsfællesskab og jeg har en stor erfaring og en høj ekspertise i forhold til, hvordan man styrker faglige og metodiske forandringsprocesser i en organisation. Derfor skal forløbet skabes i fællesskab mellem jer og mig. Nogle gange vil en pakkeløsning være mest relevant, men oftest vil der være brug for et skræddersyet forløb.
HVORDAN GØR JEG
Jeg arbejder med afsæt i det, som I fortæller mig. Samtidig er jeg også nysgerrig. Jeg undrer mig og spørger ind. Det gør jeg for at skabe reel forståelse og indsigt - og dermed afdække det reelle fundament for det forandringsarbejdet, vi skal igang med.
Metodisk og værdimæssigt arbejder jeg ud fra et systemisk og socialkonstruktionistisk afsæt. Samtidig har jeg skarp øje på, hvad der er realistisk muligt i den enkelte organisation. Jeg lægger således vægt på “hvordan kan disse tiltag reelt blive forankret og komme ud og gå i denne organisation og praksis - Hvad er praktisk muligt”. Teorier og metoder har ikke værdi i sig selv, hvis de ikke kan give mening i praksis.
Metodisk og værdimæssigt arbejder jeg ud fra et systemisk og socialkonstruktionistisk afsæt. Samtidig har jeg skarp øje på, hvad der er realistisk muligt i den enkelte organisation. Jeg lægger således vægt på “hvordan kan disse tiltag reelt blive forankret og komme ud og gå i denne organisation og praksis - Hvad er praktisk muligt”. Teorier og metoder har ikke værdi i sig selv, hvis de ikke kan give mening i praksis.
HVORFOR ARBEJDER JEG SOM JEG GØR
Jeg ønsker oprigtigt at forandringen skal opleves i praksis og at det skal mærkes i hverdagen. Min livsanskuelse og faglige ballast har givet mig den erfaring, at skal “verden rykkes” så skal man lege med kombinationen af ny viden og egen praksis. Og det er ikke nok at italesætte, at ændringer skal trænes. “De første skridt går man bedst med støtte”. Derfor ligger det mig på sinde, at der er helhed i det planlagte forløb og at det er kompetente fagfolk, der bidrager ind i forløbet. Planlægningen og processen skal balancere mellem: “hvad er ønskerne for jeres organisation og hvad er realistisk i jeres organisation”.
KVALIFIKATION
Jeg går på to ben i mit arbejde med at skabe udvikling of forandring
1) En stærk faglig viden og indsigt
2) Stor erfaring med proces- og implementeringsfacilitering
Begge elementer er en naturlig del af min arbejdsproces. Kombinationen giver mig mulighed for, at kunne tilbyde både undervisning i nye vidensområder og derudover, at facilitere processer, der understøtter at den nytilegnede viden kommer til at leve i praksis.
Jeg har et stærkt netværk af fagligt kompetente samarbejdspartnere, som hver dag også arbejder med, at styrke og kvalificere det professionelle arbejde i Danmark. Dem inddrager jeg, der hvor jeg kan se, at deres viden vil kvalificere mit tilbud.
1) En stærk faglig viden og indsigt
2) Stor erfaring med proces- og implementeringsfacilitering
Begge elementer er en naturlig del af min arbejdsproces. Kombinationen giver mig mulighed for, at kunne tilbyde både undervisning i nye vidensområder og derudover, at facilitere processer, der understøtter at den nytilegnede viden kommer til at leve i praksis.
Jeg har et stærkt netværk af fagligt kompetente samarbejdspartnere, som hver dag også arbejder med, at styrke og kvalificere det professionelle arbejde i Danmark. Dem inddrager jeg, der hvor jeg kan se, at deres viden vil kvalificere mit tilbud.
Hvordan arbejder vi reelt i praksis? Er det vi siger vi gør, det vi reelt gør i praksis, eller har praksis forandret sig og der skal nye ord og beskrivelser på det vi laver.
Jeg har gode erfaringer med både at kortlægge den praksis der arbejdes, med i organisationen samt implementering og facilitering af nye arbejdsmetoder. Implementeringen kræver ejerskab og forpligtelse både på ledelse- og medarbejderniveau. En vigtig del i opkvalificering i en organisation er, at processen skal kunne give mening hos alle, der bliver berørt af forandringerne.
Mit arbejde med udvikling er ofte bygget op omkring undervisningsdage, hvor ny viden præsenteres i form af oplæg, hvorefter deltager øver med fokus på brug i egen praksis. Derudover stilles der praksisopgave, som skal afprøves i medarbejdernes egen konkrete praksis. Niveauet af opgaven afstemmes med jer, i forhold til hvad der er realistisk og gangbart. Opgaverne skal gerne munde ud i en succesoplevelse med at benytte det ny-tillærte eller en aha-oplevelse af, at her skete noget andet, end det der plejer at foregå.
Formålet med forløbet og dets opbygning er i alt sin enkelthed at sikre der ikke kun er sket en forandring på papiret, men at den også forekommer i realiteten.
I nogen sammenhænge kan forløbet kvalificeres og intensiveres gennem supplerende supervision foreksempel ift:
Jeg har gode erfaringer med både at kortlægge den praksis der arbejdes, med i organisationen samt implementering og facilitering af nye arbejdsmetoder. Implementeringen kræver ejerskab og forpligtelse både på ledelse- og medarbejderniveau. En vigtig del i opkvalificering i en organisation er, at processen skal kunne give mening hos alle, der bliver berørt af forandringerne.
Mit arbejde med udvikling er ofte bygget op omkring undervisningsdage, hvor ny viden præsenteres i form af oplæg, hvorefter deltager øver med fokus på brug i egen praksis. Derudover stilles der praksisopgave, som skal afprøves i medarbejdernes egen konkrete praksis. Niveauet af opgaven afstemmes med jer, i forhold til hvad der er realistisk og gangbart. Opgaverne skal gerne munde ud i en succesoplevelse med at benytte det ny-tillærte eller en aha-oplevelse af, at her skete noget andet, end det der plejer at foregå.
Formålet med forløbet og dets opbygning er i alt sin enkelthed at sikre der ikke kun er sket en forandring på papiret, men at den også forekommer i realiteten.
I nogen sammenhænge kan forløbet kvalificeres og intensiveres gennem supplerende supervision foreksempel ift:
- Implementeringsgreb og arbejdsgang i ledelse (hvordan går vi foran)
- Metodesupervision på personalepraksis (case supervision med fokus på metodeimplementering)
- Teamsupervision ( ledelse og medarbejder, hvor er vi på vej hen (mål) og hvad er så vores næste skridt mod målet (meningsskabelse - så alle går samme vej)).
Supervision kan have mange former og formål. Jeg tilbyder supervision, der sætter deltagernes udfordringer til reflektion, og som har til formål at skabe nye professionelle og fagligt kvalificerede handlinger. Derfor har supervisionen et særligt fokus på, hvad du gerne vil være bedre til, når du går herfra. Problemet foldes ud visuelt på oversigter, der sættes teorier og viden på de hypoteser og ideer, der kommer op. Der udvælges mål og lægges planer for de næste skridt, der skal tages. Selvfølgelig er der også plads til reflektion over, hvordan det påvirker deltagerne, men hovedfokus lægges på at skabe forandring, i måden du går til problemet på, så du derefter kan gå ud og gøre noget andet end det du plejer.
Jeg har mange års erfaring som supervisor i flere forskellige kontekster. Jeg er stærkt faglig og teoretisk forankret, hvilket jeg bringer i spil i supervisionsrummet. Jeg har et fokus på supervisionsrummet som en læringsarena, der skaber nuancering og fremmer læring. Supervisionsrummet er således et rum, der både skal give mulighed for refleksion og udforskning af konkrete sager, men jeg ser det i lige så høj grad som et rum, der giver mulighed for udvikling af fælles faglighed og forandrede handlemønstre. Dette gælder såvel for personalegrupper som ledelsesteams.
Jeg har mange års erfaring som supervisor i flere forskellige kontekster. Jeg er stærkt faglig og teoretisk forankret, hvilket jeg bringer i spil i supervisionsrummet. Jeg har et fokus på supervisionsrummet som en læringsarena, der skaber nuancering og fremmer læring. Supervisionsrummet er således et rum, der både skal give mulighed for refleksion og udforskning af konkrete sager, men jeg ser det i lige så høj grad som et rum, der giver mulighed for udvikling af fælles faglighed og forandrede handlemønstre. Dette gælder såvel for personalegrupper som ledelsesteams.
Hvis man har lyst til at skabe forandring eller udvikle en faggruppe, kan det ofte være en god ide at lade den samlede organisation, afdeling eller team få et fælles uddannelsesforløb. At man I fællesskab tilegner sig ny viden, gør det mere sandsynligt, at det ny-tillærte reelt bliver implementeret og integreret i det fremtidige arbejde. Uddannelsesforløbet vil som udgangspunkt indeholde praksistræningselementer, der skal øves i egen praksis mellem uddannelsesdagene. Også her er det godt når flere fra samme arbejdsplads lærer sammen, da kan man understøtte hinanden i at træne, øve og afprøve - også når det måske føles lidt svært.
Eksempler på temaer for faglige uddannelsesforløb:
Eksempler på temaer for faglige uddannelsesforløb:
- Hvordan arbejder man med grupper (gruppeledelse og gruppeprocesser)
- Dialogisk praksis - Et grundforløb i dialogisk praksis
- Systemisk tilgang - et grundforløb i at skabe forandring og medtænke kontekst
Nogen gange skal man bare inspireres eller have ny faglig viden præsenteret, så kan man selv gå videre. Jeg har mange års erfaring med at køre faglige dage og faglige forløb på arbejdspladser og på uddannelsesinstitutioner. Derfor har jeg en række oplæg, som jeg ved har skabt inspiration og forandring blandt deltagerne.
Temaerne er forankret i min viden indenfor social- og behandlingsfeltet.
Eksempler på temaer for faglige dage:
Temaerne er forankret i min viden indenfor social- og behandlingsfeltet.
Eksempler på temaer for faglige dage:
- Kvalifikation af rådgivning og samtalefærdighed - bevidsthed om egen betydning for samtalers indhold og samtalers resultat
- At motivere og blive motiveret
- Samtalen - den der udfordrer og den der skaber dialog
- Hvordan benytter man spørgsmål til at skabe udvikling og forandring
- Konflikthåndtering
- Systemisk tilgang til forandring, hvad gir det af muligheder
- Multiteoretisk tilgang - at betragte verden ud fra flere perspektiver
- At arbejde med familie hvor der er negativ social kontrol tilstede.
- familiebehandling (dialogisk, strukturel, systemisk tilgang)
Dialogisk praksis har et særligt fokus på, hvordan dialog og ligeværdighed kan være grundpæle i arbejdet med brugeren. Der er tale om en tilgang, som ved første øjekast kan være svær at begribe, fordi den i sin beskrivelse og forståelse kan ligne mange andre
tilgange, hvor der er fokus på at sætte brugeren i centrum eller lade brugeren være styrende for processen. Men når dialogisk praksis kommer ind under huden, er den mere end noget man gør (fx at sætte nogen i centrum), det er en tilgang både til ledelse af medarbejder, til kollegialt fagligt fællesskab og til samtalen og forløbet med brugeren.
Tilgangen har fokus på, hvordan du gennem væremåde og samtaleformer kan understøtte, at den forandring brugeren ønsker reelt bliver virkelig. Du bliver stærk på:
Jeg har implementeret dialogisk praksis i mange forvaltninger og har derfor stor erfaring med, hvad det kræver - og det kræver noget af både ledelse, medarbejdere og også de brugere der arbejdes med. Men når det slår rod, har jeg til gengæld også set, hvilken forandring det kan skabe.
I de fleste forvaltninger har det været en styrke at lade forløbet være en kombination af uddannelsesdage, træningsdage og supervision.
Jeg har særdeles gode og faglige skarpe kollegaer, som jeg arbejder tæt sammen med, når vi går ind i feltet omkring dialogisk praksis. Det gælder om, at den præsentation i møder er så nuanceret og samtidig konkret som muligt, derfor giver det mening at have flere faglige stemmer i tale, når vi taler dialogisk praksis. Derfor vil I ofte få et forløb, hvor der vil være flere fagfolk tilknyttet.
tilgange, hvor der er fokus på at sætte brugeren i centrum eller lade brugeren være styrende for processen. Men når dialogisk praksis kommer ind under huden, er den mere end noget man gør (fx at sætte nogen i centrum), det er en tilgang både til ledelse af medarbejder, til kollegialt fagligt fællesskab og til samtalen og forløbet med brugeren.
Tilgangen har fokus på, hvordan du gennem væremåde og samtaleformer kan understøtte, at den forandring brugeren ønsker reelt bliver virkelig. Du bliver stærk på:
- at udforske, hvad det reelle ønske er for brugeren
- at kortlægge hvem der er relevant at inddrage for at forandringen kan skabes - for brugeren
- at facilitere den proces, som skal skabe forandringen for brugeren
- at bruge din faglighed på en anden måde end som ekspert, vejleder og rådgiver - for brugeren
- at bruge din faglighed til at facilitere faglig kvalificerede processer, hvor det hele tiden afstemmes med brugeren om I er på rette vej og om det er brugbart.
Jeg har implementeret dialogisk praksis i mange forvaltninger og har derfor stor erfaring med, hvad det kræver - og det kræver noget af både ledelse, medarbejdere og også de brugere der arbejdes med. Men når det slår rod, har jeg til gengæld også set, hvilken forandring det kan skabe.
I de fleste forvaltninger har det været en styrke at lade forløbet være en kombination af uddannelsesdage, træningsdage og supervision.
Jeg har særdeles gode og faglige skarpe kollegaer, som jeg arbejder tæt sammen med, når vi går ind i feltet omkring dialogisk praksis. Det gælder om, at den præsentation i møder er så nuanceret og samtidig konkret som muligt, derfor giver det mening at have flere faglige stemmer i tale, når vi taler dialogisk praksis. Derfor vil I ofte få et forløb, hvor der vil være flere fagfolk tilknyttet.
Har medarbejdere eller ledelse tidligere været igennem et kursusforløb eller deltaget i oplægsdage, men udfordres i forhold til, hvordan denne viden implementeres reelt i deres egen praksis. Da kan det være relevant at opstarte et træningsforløb eller sikre implementering gennem enkelte træningsdage. Træningsdage har fokus på, at det ny tillærte trænes og øves i forhold til egen praksis. Det tager afsæt i den praksis og det casemateriale som I inddrager og der øves på, hvorledes nye redskaber kan benyttes i jeres konkrete praksiskontekst. Så setting er, at øve og træne frem for at tale.
Jeg er uddannet familieterapeut og tilbyder også familie-, par- eller individuelle samtaler. Jeg har et særligt fokus på den forandring og udvikling, som I reelt ønsker - hvordan får vi den i fællesskab frem, så den ikke kun er en tanke eller et ønske i hovedet på en eller flere, men at den bliver til noget i virkeligheden - og det bliver på en sådan måde, at alle kan se mening med forandringen. Ofte benytter vi alt for mange kræfter på at fortælle eget perspektiv og glemmer at høre og forstå andres (også i de situationer, hvor vi har en oplevelse af, at vi prøver at forstå den anden). Jeg styrer processen, giver alle plads i rummet, men tager også ansvar for, at nu skal der ske noget.
Jeg tror sjældent på, at forandringer, kun skal foregå hos én person. Alle skal bidrage til den forandring, som skaber ny ro i systemet.
Jeg tror sjældent på, at forandringer, kun skal foregå hos én person. Alle skal bidrage til den forandring, som skaber ny ro i systemet.
Uddannelses- & supervisionsforløb
2021-2023
- Udannelses- & faciliteringsopgaver i Consia
- Temadag for agentbureau People in sport: Styrk din rådgivningsposition.
- Bedømmer og vejleder af afgangsprojekter v. diplomuddannelsen i familieterapi, Københavns professionshøjskole
- Uddannelsesforløb i dialogisk praksis af Rødovre jobcenters medarbejdere og ledelse
- Uddannelsesforløb i dialogisk praksis, Silkeborg social, psykiatri & Rusmiddel (2 års forløb; 4 mindset-kurser & et diplommodul) i samarbejde med Berit Mikkelsen
- Uddannelsesmodul på UCL fam. dip. - Løsningsfokuseret familieterapi
- 1 års uddannelsesforløb for Sikrede institution MultifunC, familiebehandling.(bevilling fra socialstyrelsen)
- Personaledag; Værdigrundlag- og faglig fokus, Døgn institution Pilegården (Gladsaxe)
- Uddannelsesforløb og metodeudvikling for styrelsen for international Rekruttering og integration & København Professionshøjskole, familieindsats med fokus på negativ social kontrol
- Narrativ & løsningsfokuseret behandlingstilgang, Ringsted socialpsykiatri (diplomuddannelse, KP)
- Weshelter, økonomirådgivning. Metodeudvikling samt undervisning af frivilligt personale
- Temadag om systemisk familie- og netværksarbejde, Brønderslev familieafdeling
Supervision- Uddannelsessupervision v. Diplomuddannelsen i familieterapi og relationel praksis, Københavns professionshøjskole
- Uddannelsessupervision v. diplomuddannelsen i familieterapi og relationel praksis, UCL
- Integrationshuset Kringlebakken (NGO)
- Gladsaxe familieafdeling
- Brønderslev familieafdeling
- Mandecentret hovedstaden (fagpersonale, frivillige rådgivere)
- Ringsted socialpsykiatri
- Nørrebro kontaktpersonsteams
- Valby BBU - skoleliv
- Amager BBU - modtagelsen
- Inst. Pilegården, Gladsaxe
- Halsnæs kommune, myndighedsteam
- Rødovre kommune, visitationsteamet
- Kirkebækskolen STU, Vallensbæk
Udtalelser fra kunder
Min baggrund
Igennem de sidste 20 år har jeg arbejdet med uddannelsesudvikling, undervisning og facilitering i mange forskellige konstellationer - fra organisationsudvikling i større virksomheder til terapeutiske forandringsprocesser i familier. Jeg har teoretisk ståsted i systemteori, socialkonstruktionistisk tilgang og dialogisk praksis.
Tidligere erhvervserfaring
- Uddannelses- & fagansvarlig for Diplomuddannelse i familieterapi og relationel praksis/Københavns professionshøjskole.
- Lektor i socialt arbejde, Socialrådgiveruddannelsen/KP
- Supervisor. Supervision af ledelse, medarbejder og borgere
- Udrednings- og Socialfaglig konsulent, Frederiksholm akutinstitution/Københavns Kommune
- Myndighedsocialrådgiver, børn & familieteamet/Nørrebro
Uddannelsesbaggrund
Kompetencegivende uddannelser:
- Cand. Soc. i Uddannelsesvidenskab
- Diplommodul i ledelse; Personlige lederskab og forandring
- Diplomuddannelse i familieterapi
- Systemiske familieterapiuddannelse
- Socialrådgiveruddannelsen
- Grundforløb i læreruddannelsen
Kurser:
Gruppeforløb, samtale med børn, ledelse uden personaleansvar, familiebehandlingskurser fx. Ift. højkonflikt skilsmisser
- Metodeudvikling. MultifunC (delvis lukket institution for unge). Systemisk familiebehandling
- Metodeudvikling. Familiebehandling til familier berørt af social kontrol (Styrelsen for international rekruttering og integration og Københavns professionshøjskole)
- Forskning. Om børn og unge der anbringelse på sikret institutioner. (Socialstyrelsen og Københavns Professionshøjskole). Udgivelse af fagbog: Sidste udvej, Om at anbringe og blive anbragt på sikret institution.
- Virtual reality (VR). Udvikling af VR træningplatform af dialogiske netværksmøder. (Rødovre kommune og Københavns Professionshøjskole)
- Virtuelt platformsspil. Kvalificering af socialfaglige nøglekompetencer (Pilotprojekt)
- Aktionslæringsprojekt. Didaktisk opkvalificeringsforløb af lektorer og adjunkter på Socialrådgiveruddannelsen, Københavns Professionshøjskole
Bøger:
- Sidste udvej - om at anbringe og blive anbragt på sikret institution, akademisk forlag, 2020
- SKRIV opgaver på socialrådgiveruddannelsen, Samfundslitteratur, 2020
- Socialrådgiverens arbejde med udsatte voksne, Kapitel i socialfaglig grundbog: Socialrådgivning og socialt arbejde – en grundbog; Hans Reitzels Forlag 2016 & 2013
Artikler:
Temporal experiences of confinement: exploring young people’s experiences in Danish secure institutions
Ann-Karina Eske Henriksen,
Rikke Cecilie Bjerrum Refsgård
https://www.ucviden.dk/da/publications/temporal-experiences-of-confinement-exploring-young-peoples-exper
Konference Oplæg:
- 2021 European conference on domestic violence. Familiebehandlingsmetode til arbejdet med familier præget af negativ social kontrol
- 2017 KL børnetopmøde ”Dannelse - når professionelles forholdelsesmåde smitter af og skaber betydning i mødet med udsatte børn og unge”
- 2009 AIEJI – International association of social educators – World Congress Placement quality and objectives (KIA) – Municipality of Copenhagen project.
Publikationer
Du er velkommen til at kontakte mig
Rikke Cecilie Bjerrum Refsgård
Lad os tage en indledende dialog om jeres behov. Hvad vil være det bedste valg på jeres arbejdsplads. Jeg kan hjælpe jer igennem hele processen fra uddannelsesplanlægning, tilrettelæggelse, implementering og gennemførelse. Men jeg kan også bare guide og rådgive jer i forhold til, hvor og hvordan I finder det rette uddannelsesforløb til jeres arbejdsplads. Jeg hjælper med at udforske, hvordan et forandringsforløb hos jer skal tilrettelægges, så der er størst mulighed for succes.
Mobil
30 70 21 92
Email:rc@consia.dk
Mobil
30 70 21 92
Email:rc@consia.dk